Lørdag den 7. september skal Brøndby-fans igen til stemmeurnerne, når der er generalforsamling i Fanafdelingen. Her skal der blandt andet vælges nye bestyrelsesmedlemmer.
I denne artikelserie taler vi med de nyopstillede medlemmer, så du kan lære dem bedre at kende før lørdagens afstemning.
- Dato: 7. September
- Indskrivning: Kl. 13.00-13.50
- Start: Klokken 14.00
- Sted: Michael Laudrup Lounge, Brøndby Stadion
- Tilmelding: Her
En af kandidaterne i lørdagens afstemning er Martin Flink fra Rødovre, der blandt andet har spillet fodbold med Peter Madsen.
VP: Hvem er du, og hvad laver du udenfor engagementet i Brøndby?
Martin: Jeg hedder Martin Flink, har lige rundet 46 år og bor i Rødovre – cirka 18 minutter på cykel fra Brøndby Stadion – sammen med min kæreste og tre døtre. Jeg har været journalist i 20 år, de seneste fire som selvstændig freelancer for bl.a. DR og forskellige organisationer, ligesom jeg med jævne mellemrum skriver portrætbøger.
Hvad er dit forhold til Brøndby, og har du tidligere været med i projekter, fangrupper, initiativer eller lignende omkring klubben?
Jeg har fulgt Brøndby siden slutningen af 1980’erne, hvor det var det store danske hold, jeg kunne se på TV ude på Vestsjælland. Da min familie flyttede til Vestegnen i 1993, begyndte jeg at spille fodbold i klubben og kom meget på stadion i 1990’erne.
Mit claim to fame i den sammenhæng er to kampe for 1. junior i det gamle Copenhagen Cup med bl.a. Peter Madsen på holdet, men der er ikke gået en stor spiller tabt i mig.
Efter mange års fravær fra aktiv fodbold, vendte jeg forrige år tilbage til Brøndby, hvor jeg spiller lidt old boys, når kroppen tillader det.
Flytninger og en voksende familie betød, at jeg i en årrække ikke kom så ofte på stadion, men var trofast sofa-fan. De senere år er jeg igen blevet fast inventar. På Syd/Svinget når det er mig og min stadionmakker og på Nord, når en eller flere af mine døtre gerne vil med.
GFH’s ejerskab motiverede mig til at blive aktiv i fanmiljøet ud fra tilgangen om, at vi ikke kan ændre på virkeligheden, men vi må prøve at få det bedste ud af det, der sker nu og i fremtiden. Jeg var med til at løbe fanfællesskabet Tårn64 i gang, og jeg er næstformand i Fodbold Forening Brøndby, hvor vi arbejder for at sikre fansenes indflydelse på det ejerskab, der følger efter GFH.
LÆS OGSÅ: Fodbold Forening Brøndby: En investering i fællesskabet for livet
Hvad er dine “mærkesager”, og hvorfor bør dine medfans stemme dig i bestyrelsen?
Mine mærkesager er, at Fanafdelingen skal være mere slagkraftig og stå stærkere i fansenes bevidsthed, så de bedst muligt kan varetage de “officielle pligter” ift. ejerskabet. Det kræver flere medlemmer, og her er der i min optik nogle lavthængende frugter at samle op, hvis man kan aktivere fans, der ikke bor lige om hjørnet fra stadion. Jeg blev selv fan, fordi Brøndby var og er hele Danmarks klub, og det skal vi have sat mere gang i.
Jeg synes også, at Fanafdelingen skal stå som en stærkere og tydeligere stemme – både i medgang og modgang som efter det seneste derby – og fortsætte det arbejde, der ligger i fanpolitik på tværs af klubber og interessenter. Det vil jeg gerne være med til at gøre en indsats for.
Hvad bør Fanafdelingens vigtigste prioriteter være på kort og lang sigt?
At få flere medlemmer. Fanafdelingen voksede helt vildt efter GFH’s indtog, men der er ingen garantier for, at det bliver på dette niveau. Hvis Fanafdelingen skal være relevant både for ejerne og fans, så skal foreningen have flere medlemmer.
Her bør man se på, hvordan man kan aktivere flere af de tusindvis af fans, der ikke bor i cykelafstand til stadion, så en bredere kreds af fans kan se sig selv i Fanafdelingen.
Man kan godt hjælpe gode kræfter i eksempelvis Jylland med at få stablet nogle arrangementer på benene, så de knyttes tættere til både foreningen og klubben, uden at Fanafdelingen skal tage slæbet med det. På den måde kan Fanafdelingen være mere for flere.
Min oplevelse er, at Fanafdelingen pt. er meget centreret og fokuseret alene på Vestegnen, selv om der er mange fans over hele landet, der på samme måde som jeg selv, har fået en forbindelse til holdet og klubben, selv om vi ikke er født og opvokset i 2605.
Hvilken rolle bør Fanafdelingen spille i fanmiljøet omkring klubben post-værdiaftalen?
Der bliver ofte talt meget om fællesskab, og her savner jeg noget synlighed og tydelighed fra Fanafdelingen i forhold til, hvad foreningen gør for at samle folk. Der er andre foreninger og grupperinger i fanmiljøet, men det er Fanafdelingen, som alle kigger til for “svar” på vegne af Brøndby-fans.
Det spiller også sammen med det, jeg nævnte før om at være mere for flere: Man kan godt understøtte andre gode kræfter mere i at gøre noget for fans i Fanafdelingen-regi, uden at det er Fanafdelingen, der skal stå med alt arbejdet. På den måde bliver underskoven i fanscenen også styrket og knyttet endnu tættere til Fanafdelingen og klubben.
Du kan følge Martin på Twitter her
Du kan se den fulde liste over kandidater her.
Medgrundlægger af VilfortPark.dk tilbage i 2021 og redaktør her på siden. Jeg så min første Brøndby-kamp i 1997, og jeg fik mit første sæsonkort til 2005/06-sæsonen. Aktiv fan på Sydsiden og udebaner i Danmark og Europa frem til 2017. I dag magelig sæsonkortholder på langsiden.
Har dækket fodbold for flere medier i ind- og udland, og er blandt andet blevet publiceret i The Blizzard, The Moscow Times, These Football Times og citeret i BBC, The New Yorker, Talk Sport, P1, Radio 24syv, DR, Ekstra Bladet og mange andre steder i historier om fodbold.